Når man kigger på et landkort over Cambodja med farver, der angiver graden af fattigdom, så er distriktet Chi Kraing i den midt-nordlige del af Cambodja mørkerødt - meget fattigt. Her, i landsbyen Thnal Dach, bor Duong Sokhum, der er enke med fire børn. Hun har været igennem meget slemt i sit godt fyrreårige liv.
Af en repræsentant for ADDA
Duong Sokhum, der er mild og smilende som de fleste kvinder i Cambodja, blev, som det er kutyme på landet, gift tidligt og nåede at få 4 børn med en uduelig og drikfældig mand, der ikke veg tilbage for at slå hende. Manden blev for omkring 10 år siden skudt i et drikkelag. Dengang var der stadig mange våben i omløb, og Sokhum stod alene tilbage med børnene.
Da ADDA i 2005 iværksatte projektet IWEP (Integrated Women Empowerment Project eller Styrkelse af kvinders levevilkår og status), boede Duong Sokhum i et lille hus med utæt stråtag, og hun var forgældet op over begge ører. Men hun har alligevel troet lidt på fremtiden, for hun havde optaget lån for at kunne sende børnene i skole. I Cambodja er de ikke så heldigt stillede som i vores egen del af verden. Her er renten 3-5% pr. måned i banken og måske 9-10% pr. måned på det sorte marked, og Sokhum havde lånt af private pengeudlånere. Landsbyen Thnal Dach blev udpeget som værende kvalificeret til at blive omfattet af projektet, og Duong Sokhum blev blandt adskillige ansøgere udpeget som egnet til at komme på ADDAs tre mdrs. kursus for lokale rådgivere. Hun klarede sig fint og kunne efter kurset selv starte med at undervise en række markskoler i grønsagsproduktion og griseproduktion for egnens bønder, der hovedsageligt var kvinder.
Da hun efter uddannelsen blev spurgt, om hun selv syntes, at hun vidste nok til at kunne undervise kvindelige bønder i både grønsags-, kyllinge- og griseproduktion, var det opløftende svar:
“I mit voksne liv har jeg været vant til, at når der en sjælden gang imellem viser sig en mulighed, er det vigtigt ikke at tøve. Jeg vidste, at det ville være hårdt at komme på skolebænken, men jeg er taknemmelig for, at man valgte mig, og jeg arbejdede meget med at få lært de vigtige emner, der blev undervist i. Nu efter kurset ved jeg, at jeg kan klare det, og om en eller to måneder er I velkomne til at komme og spørge de andre kvinder i markskolen, om de har lært noget de kan bruge.”
Honoraret for at undervise en halv dag på en markskole er 9 kr. om ugen, og med tre markskoler blev hendes ugentlige indtægt lidt under 30 kr. Så mange penge har hun aldrig haft mellem hænderne før. “Det første, der skal ske, er at få lappet taget”, sagde hun i 2005.
Men der er allerede nu, knap to år senere, sket yderligere forbedringer i Duong Sokhums liv. Hun har i kraft af sin indtægt fra undervisningen og salg af veterinærmedicin fået råd til at bygge et nyt hus. Her er der plads til at den selvhjælpsgruppe, der i ADDA-regi er blevet dannet af nogle af de tidligere deltagere i landsbyens markskoler, som mødes én gang om ugen.
Læs mere om ADDA
