Liste over PRs medlemmer
I Do Stafetten
Om kampagnen
Skabelon

En rød rose i Phnom Penh

Når en lille pige på gaden i Cambodias hovedstad går rundt i natten med et lille kort med telefonnumre på hjælpelinier, hun kan bruge, hvis hun bliver truet, kan sporet føres via Filippinerne helt tilbage til Danmark.

    

Af projektleder Lasse Jørgensen, Stairway Foundation Inc., Mindoro, Filippinerne

   

Stairway Foundation er en uafhængig organisation i Filippinerne, som siden 1990 har arbejdet med at styrke børns rettigheder og forebygge sexmisbrug af børn - i samarbejde med bl.a. støtteforeningen Stairway Danmark. Det sker bl.a. gennem kurser, workshops, teaterforestillinger, lobbyarbejde og produktion af tegnefilm og andre undervisningsmaterialer til brug i fortalervirksomheden. For nylig fik vi et konkret eksempel på, hvor bredt vores indsats når ud.

   

I november 2007 deltog jeg i en international konference for NGO’er fra Asien og Stillehavsregionen, der arbejder for at beskytte børn imod overgreb og forbedre deres vilkår. På konferencen mødte jeg Jenny, en ung kvinde fra Canada, som jeg kender fra tidligere konferencer og workshops. Hun fortalte mig en historie fra hendes seneste besøg i Phnom Penh, Cambodia. Den siger meget om værdien af det arbejde, som vi og vores støtter i Danmark alle er en del af:

   

Jenny sad en aften på en bænk i en park i Phnom Penh, da en lille pige kommer op til hende for at sælge blomster. Jenny købte nogle blomster, og i udvekslingen af penge tabte pigen et lille kort med billeder fra Stairways to tegnefilm om forebyggelse af seksuelt misbrug, ‘Daughter’ og ‘A Good Boy’. Jenny kender begge film ganske udmærket, og hun spørger pigen hvad det er, hvorefter den lille pige med megen iver og i detaljer fortæller Jenny om de to små film.

    

Hun viser derefter bagsiden af kortet, hvor der er en liste med telefonnumre til hjælpelinier og fortæller, at det er telefonnumre som hun og alle de andre børn på gaden kan ringe til, hvis de er bange.

    

Jeg fik ganske gåsehud, da jeg hørte det! Det er en overvældende oplevelse at høre om den slags effekt af vores arbejde. Specielt når det er i lande lagt væk fra Filippinerne, hvor vi har lagt hovedvægten af vores arbejde.

    

Resultater i Cambodia

Det er nu snart 3 år siden vi trænede 24 socialarbejdere i Cambodia i at arbejde med børns rettigheder og forebyggelse af sexmisbrug af især gadebørn. Samtidig oversatte vi begge tegnefilm til khmer, og siden den tid har vores lokale partner Chap Dai kørt en massiv kampagne med tegnefilmene som omdrejningspunkt.

    

For at følge op på historien ringede jeg til Chab Dai’s leder, Helen Sworn, og ifølge hende har filmen ‘A Good Boy medvirket til et totalt skift i den brede befolknings viden om, at mænd rent faktisk bruger drenge som objekter for deres perverse sexlyster. Filmen handler netop om, hvordan voksne pædofile misbruger gadebørn.

     

Det er i Cambodia åbenbart en ny erkendelse, hvilket betyder, at hvor det tidligere var relativt let for pædofile at få adgang til drenge og tage dem med på udflugter og lignende (’A Good Boy’ historien), er der nu en ganske anden forståelse for potentielle misbrug.

   

Chab Dai har præsteret at få samtlige de store hjælpeorganisationer i Cambodia, inklusive UNICEF, PLAN, Red Barnet, World Vision m.fl., med på en massiv kampagne i forhold til at skabe opmærksomhed omkring sexmisbrug af børn. De har fået åbnet adskillige hjælpelinier for beskyttelse af børn, og de har trykt og distribueret ca. 60.000 af de små kort med ‘Daughter’ og ‘A Good Boy’, som den lille pige viste frem.

    

Så det nytter at gøre en indsats. Og somme tider kan det, vi gør, brede sig som ringe i vandet og blive meget stærkere, end vi turde håbe på!

   

Læs mere om Stairway


Skriv en kommentar

Nyeste kommentarer
  • engescemfex: Christmas was on restarting shells or governor’s as the couldn’t offered off from the...
  • Mie Kruuse Meineche: Kære Tania Rørende historie. Barsk, men med håb! Hilsen Mie
  • Sana: I totally agree with you, very nice written, all facts. It is heart breaking to see Afghanistan like this.
  • Sana: Sometimes we form an idea of who people are by generalizing them which is of course not good. But this...
  • jimmy jørgensen: hej karina,vi boede osse en overgang på skolen i juelsminde,vi rejste rundt og samlede ting ind...
Kommentér historierne