Det kan være svært at forholde sig til, hvilke konsekvenser udviklingsarbejdet egentlig har, når man betragter det her fra Danmark.
Af en repræsentant fra Ghana-Venskabsgrupperne i Danmark
En af de fedeste oplevelser i projekterne havde jeg i de 2 uger, vi tilbragte i School for Life. Vi kørte på motorcykler ad kummerlige veje langt ud på savannen til nogle forskellige School for Life-klasser. Det første sted vi ankom, var klassen placeret udendørs i træernes skygge med en formidabel udsigt, og en let brise gjorde heden bare lidt udholdelig. Hver elev sad med sine bøger på nogle bænke, og læreren havde taget tavlen med uden for. I dagens anledning, nok mest på grund af os tre hvide, var der lokalkomitemedlemmer, der kiggede på. Så der sidder vi og følger med i undervisningen. Da vi skal til at af sted igen, får læreren eleverne til at synge for os. En School for Life-sang på lokalsproget likpakpaaln. Den gik noget i stil med: “To hænder bærer bedre end én, School for Life er kommet!”.
Og pludselig sidder jeg dér, i 40 graders varme og får kuldegysninger. Pludselig slår det mig, hvor fedt et projekt det egentlig er! Hvor mange børn, som dette projekt har hjulpet til en bedre fremtid, og hvor stolt jeg ville være hvis jeg havde været med til at opstarte projektet. At udforme det dengang i 90´erne på et skrivebord i Danmark og nu 10 år efter opleve tusindvis af børn i Nordghana synge School for Life sange.
Lige pludselig at forstå, hvor omfangsrigt et projekt det er. Se hvor mange mennesker, der er involveret i det. Med ét at forstå, hvor stor ildhu de alle synes at lægge i det. Det tror jeg egentlig er det, der karakteriserer GDCA´s projekter: ildhu. Samtlige medarbejdere vi mødte i Ghana, brændte alle sammen for det, de lavede. Selv om det måske ikke var meget de gjorde hver især, vidste de, at de alle indgik i en større sammenhæng, som i det store hele forbedrede vilkårene for mange mennesker.
Læs mere om Ghana-Venskabsgrupperne i Danmark
22. februar 2008 at 13:26
Brug muligheden for at stille spørgsmål til forfatterne af historierne. Samtidigt kan du tilmelde dig RSS 2.0 og få en besked hver eneste gang at der er nogen der kommenterer på historien. Vi arbejder på at få de sidste funktioner på plads.