At være frivillig betyder jo, at man vælger at gøre noget af egen fri vilje. Men i betegnelsen ligger også det, at man arbejder uden at få nogen betaling. Det, vi betegner som værende det vigtigste at fremhæve ved vores frivillige arbejde, er nu nærmest det modsatte. Dog er betalingen ikke økonomisk, men kommer i form af både ny viden og oplevelser - og hvem ville dog ikke frivilligt tage imod det?
Skrevet af Astrid F. Bonde og Maria M. Madsen, Frivillige i Papaye Danmark
Vi arbejder for den danske NGO Papaye Danmark, som yder økonomisk støtte til den ghanesiske NGO Papaye Ghana. De har taget initiativ til opstarten af en gratis skole for udsatte børn i Dormaa Ahenkro i Ghana. En organisation med et formål, som vi gerne vil være med til at sikre og styrke driften af, og derfor er indgået i partnerskab med.
Med et ønske om, at de to organisationer skulle forbedre kendskabet til hinanden, valgte vi i september 2007 at drage til Ghana og besøge projektet. Det er Papaye Danmarks filosofi, at vi som donor skal blande os så lidt som muligt i selve det ghanesiske skoleprojekt. Derfor var det ikke hensigten med vores besøg, at vi skulle fungere som direkte aktører i skoleprojektet - nærmere som venskabelige sparringspartnere. Desuden havde vi det formål, at indsamle en masse fakta om Dormaa Ahenkro distriktet, samt specifik viden om levestandarden hos eleverne på Papaye skolen. Alt dette for i Papaye Danmarks fortsatte arbejde at kunne bekræfte et behov for gratis skolegang i netop dette område. Både over for os selv som organisation, som argumentation over for mulige sponsorer og andre muligt interesserede i projektet. Vi havde altså en håndgribelig arbejdsopgave - en rapport skulle stykkes sammen.
Der måtte dog gå et godt stykke tid, før vi i Ghana på nogen måde kunne overskue at samle os omkring disse fakta om fattigdom. I stedet blev vi overvældet og grebet af noget langt mindre håndgribeligt, nemlig den ghanesiske kultur og den immaterielle rigdom, som kan findes deri. Vi blev væltet omkuld af alt det, som vi inden afrejse ikke var i stand til at forberede os på. Vores fantasi rakte ganske enkelt ikke dertil.
Kulturmødet var også med til at skabe en forståelse for den enorme flid, vores samarbejdspartnere yder. De arbejder under ganske andre omstændigheder end dem, vi kender, hvilket hænger sammen med, at de er langt ringere økonomisk stillet, end hvad vi nogensinde kunne komme ud for i Danmark. Alt tager lidt længere tid og kræver det mere energi. At opleve deres daglige gang har derfor skabt både indsigt, forståelse og respekt for deres arbejdsmetoder.
I tiden inden afrejse, blev vi mødt hos familie og venner mødt med stor positivitet og hylden af vores frivillige engagement. Vi blev nærmest tildelt en glorie, bare vi sagde ordet frivillig. Men sandheden er jo, at vi rejste til Ghana af egen lyst og eget initiativ. Vi rejste til Ghana af fri vilje. Vi havde 4 måneder, som vi kunne tage ud af kalenderen og bruge på at blive rigere i både hjerte og hjerne. Og så tilbragte vi tiden med folk på skoleprojektet, som har viet hele deres liv til at gøre vilkårene bedre for deres medmennesker. Stillet overfor disse mennesker, virker vores bidrag lille. Så hvad angår glorien, er vi vidst ikke dem, som har fortjent den.
Vores oplevelser er selvfølgelig subjektive, og vores arbejde er af en bestemt karakter. Men uanset hvad tror vi, at man ved frivilligt arbejde, uanset typen, altid vil blive lønnet på et plan, som hæver sig over det økonomiske. Et plan, som betyder uendeligt meget, og som er vigtigt at holde fast i nu i vores tidsalder i vores del af verden, hvor hvert individ er uafhængigt og har uanede muligheder for selvudfoldelse. Dog skal vi acceptere det egoistiske aspekt af frivilligt arbejde. Vi tog også af sted af egoistiske årsager, men lærte i denne selvudfoldelse om medmenneskelig omsorg gennem det ghanesiske folks praksis. Det er i et uforudset indblik som dette, at belønningen ligger.
Læs mere om Papaye Danmark
