At stå tilbage i Kastrup lufthavn, hjemvendt efter to måneder i Ghana, som havde været fyldt med oplevelser af forskellig karakter; Rejseoplevelser, mødet med nye kulturer, opbyggelsen af nye venskaber og glæden ved at have set, med egne øjne, en drøm blive virkeliggjort. Det var meget mere, end jeg havde forventet, da jeg tjekkede min bagage ind to måneder tidligere.
Af Peter Munkholm Nielsen, frivillig i Papaye Danmark
Hvad havde jeg egentlig forventet? Jeg havde været frivillig i Papaye Danmark i seks måneder og havde primært beskæftiget mig med opdatering af hjemmesiden, papaye.dk. Det var svært at fastholde et bestemt billede af, hvad det egentligt var der foregik i Ghana, for som tiden gik, blev min horisont mere og mere udvidet. Da jeg startede i Papaye Danmark havde jeg en masse ideer og typiske stereotype billeder af, hvad det bedste ville være for Papaye Ghana og ikke mindst for de indmeldte børn på Papaye-skolen.
Det kom på dagsordenen på et møde, at Ida og Marie (formand og næstformand) ville rejse til Ghana for at møde de 
involverede i Papaye Ghana og udarbejde nogle fælles målsætninger. Jeg fik muligheden for at tage med, hvilket lød spændende og udfordrende. Jeg engagerede min gode ven Kasper, som har erfaring som fotograf, til at tage med og filme til en dokumentarfilm. Det kunne være interessant at se, hvordan han ville fortælle historien om Papaye Ghana og mødet mellem de to foreninger. Om mine arbejdsopgaver tænkte jeg, at jeg skulle ned og være med til at sætte skub i arbejdet, for det var sikkert det der manglede for at få nogle ting til at ske.
Det var ikke helt det der skete, da vi ankom til Papaye Ghana. Efter at havet været på skolen i tre dage, var mine første antagelser om vores ghanesiske samarbejdspartnere gjort til skamme. Her var tale om lige så store ildsjæle som os, måske endda større. Mine forventninger om at skulle sætte skub i tingene, blev afløst af en fascination af det gå-på-mod og drive, som De-Graft og Bismark besidder (formand og næstformand for Papaye Ghana). Min stereotype forståelse af ‘de dovne afrikanere’ faldt til jorden med et brag. Det var ikke manglende vilje eller dovenskab, der til tider fik tingene til at gå langsomt, men som så mange andre steder, et besværligt system, som er utroligt uigennemskueligt og svært tilgængeligt.
De arbejdsopgaver jeg kunne hjælpe med, var at male den store færdigbyggede skolebygning, assistere De-Gaft med at udarbejde budgetter og give Kasper en hånd med filmarbejdet. Derudover blev der spillet en del fodbold med alle eleverne fra skolen. Vi fra Papaye Danmark valgte ikke at deltage i undervisningen af eleverne af mange forskellige årsager. Blandt andet fordi vi ikke taler det lokale sprog, fordi vi ikke er læreruddannede, fordi eleverne har brug for trygge rammer og kontinuitet i form af fastansatte lærere og sidst men ikke mindst, fordi det er et ghanesisk drevet projekt, som fortsat skal baseres på lokalt engagement.
Der blev holdt et utal af møder, hvor store emner som religion, fremtidsplaner, økonomisk uafhængighed, madordning, sygeforsikringer osv. blev diskuteret. Møderne bidrog til at formulere målsætninger, og Papaye Danmark og Papaye Ghana nærmede sig mere og mere en fælles forståelse af hinandens arbejdsopgaver. Alt var dog ikke ligetil i mødesituationerne, for der skete tit misforståelser, fra dansk og ghanesisk side, på grund af sprog og kulturelle forskelle. Så måtte vi starte forfra, forklare igen og grave dybere i vores engelske ordforråd. Møderne og spændende samtaler på alle tider af døgnet gjorde desuden, at venskabsbånd begyndte at blive knyttet.
Efter to fantastiske måneder, rejste vi tilbage til Danmark og vores videre arbejde i Papaye Danmark. Mit engagement i det frivillige arbejde har fået et gevaldigt løft efter at have oplevet de mange glade elever, som nu er påbegyndt skolegang. De få timer jeg bruger i Papaye Danmark bliver forvandlet til resultater, som betyder en helt anden tilværelse for 59 børn i Dormaa Ahenkro i Ghana.
To intensive måneder i Ghana er slut, og jeg er blevet mange oplevelser rigere. Næste gang jeg rejser til Ghana er det ikke ‘kun’ for at arbejde på skoleprojektet - så er det også for at besøge mine nye venner.
Læs mere om Papaye Danmark
