Det er en mail, sendt hjem til venner & familie, efter et besøg hos én af de organisationer, u-landsforeningen Svalerne støtter i Bangladesh.
Af Rikke Offenberg Jensen, frivillig i Bangladesh-udvalget, U-landsforeningen Svalerne
Det var dejligt at se landet vågne. Fra at vi kørte helt alene ud af Khulna, begyndte vi at møde cykler læsset med det ene og andet på vej ind mod byen og derefter store tungt læssede lastbiler. Til slut, da det var begyndt at være lyst, var der mennesker på gaden alle vegne. Vi har opdaget, at det gælder om at dytte for hvert menneske man ser på gaden hernede. Der er mange mennesker på gaden, det meste af tiden, så det er vigtigt at huske ørepropper, hvis man gerne vil sove lidt i bilen.
Gruppen af kvinder vi mødte hos organisationen Plead var helt anderledes end de grupper, vi havde mødt hos andre organisationer. De snakkede meget og kom med mange konkrete eksempler. De talte om revolution og om at reformere lovene, så de tager mere højde for kvinders rettigheder, og de var opmærksomme på, at der er forskel på lovgivning og praksis/kultur. Det er svært at svare på, hvad vores råd er i forhold til at ændre på kulturelle normer om medgift og diskrimination af kvinder, som det foregår i praksis. De fortalte, at de diskuterer det i gruppen; at de nogle gange laver demonstrationer, hvor de mobiliserer kvinderne ved at gå fra dør til dør for at få opbakning til deres kamp, og hvis ikke dette lykkes tager de sagen i retten. De havde mange eksempler og historier, og det er imponerende, synes jeg, at en gruppe, der kun har eksisteret i 2 år, kan opnå så meget og derved ændre på ting. En sag handlede om en kvinde, der var blevet hængt af hendes mand. Sønnen var løbet ud og havde skreget, at de skulle komme og hjælpe, for faderen var ved at slå hende ihjel. Desværre kom de for sent, og kvinden døde. Politiet i Koira ville ikke tage sagen, da manden var meget
magtfuld i området, så gruppen arrangerede en demonstration, hvor de gik fra dør til dør og talte med kvinderne og fik dem til at komme med. Kvinderne svarede, at det var nok en god ide, for en anden gang kunne det være, at det var dem. Politiet ville stadig ikke tage sagen, så til sidst endte det med, at der blev lavet en retssag i Khulna.
Dette var måske den mest dramatiske af de historier, de fortalte - men de andre eksempler er ligeså stærke i forhold til at vise, hvad den mobilisering af kvinder, som Plead laver, kan bidrage med. Der udover arbejder Plead også med mande-grupper, hvilket også er sejt. Mændene diskuterer også kvinders rettigheder og præsenterer det som et lige så stort tema i deres gruppe-diskussioner, som sager om caste-land, som jeg fordomsfuldt nok havde troet ville optage dem mere. Caste-land er det land, der tidligere har været overdækket af flod, og som burde gives til fattige landløse, når det dukker frem, fordi floden flytter sig - men som bliver købt under bordet af rige indflydelsesrige personer. Det er allerede fordelt og folk ved, hvilket land de har ret til, men kan ikke gøre meget imod de personer, der har købt det. Der er tilfælde af vold mod dem, der protesterer. Der har tidligere ikke været mulighed for at lægge sag an, men det begynder Plead at hjælpe med nu. De mænd, der er gift med kvinderne, der deltager i grupperne, støtter kvindernes medlemskab, da det giver dem mulighed for at vide noget om familiens rettigheder.
Plead er virkelig seje, og det er mærkeligt, at der ikke er nogen organisationer, der gerne vil bidrage til dem, når det er så tydeligt, at de både er gode til det de laver, at det er et område der virkelig sker noget ved, og at der ikke er mange andre, der giver lovmæssig træning på den måde.
Læs mere om Svalerne
