“Hvad Grundtvig har givet det danske folk, har han givet til hele den øvrige verden. Hele højskoletanken er ikke længere kun dansk. Højskoler kan se anderledes ud andre steder, men ligegyldig hvordan de er, har de en vigtig rolle at spille i moderne demokratier. Et demokrati har brug for myndige og oplyste borgere”. Disse ord er udtalt af K.Viswanathan. En indisk ildsjæl, der har viet sit liv til at arbejde for de fattige og umyndiggjorte borgere og deres rettigheder til at have indflydelse beslutningerne.
Af FFD, Folkehøjskolernes Forening
Viswanathan blev født i Vellanad, en lille landsby ca. 25 km. nordøst for Thiruvananthapuram, hovedstaden i Kerala, som ældste søn af en fattig skovdyrker fra en af de laveste kaster. I løbet af sin ungdomstid meldte Viswanathan sig ind i kongrespartiets ungdomsafdeling, hvor han kom i forbindelse med flere af lederne inden 
for Indiens frihedsbevægelse og var med til at protestere mod elitens undertrykkelse af de fattige.
Disse protester førte til tvivl om hans sikkerhed. Han var færdig med sine ingeniørstudier, men havde altid ønsket at få mere viden om Tagores, den indiske forfatter og nobelpristager, tanker omkring udvikling af den indiske landbefolkning. Hans venner besluttede at det ville være bedst at sende den unge aktivist i sikkerhed til Tagores uddannelsesinstitution lidt uden for Calcutta, Santiniketan. Viswanathan fik der mulighed for at arbejde aktivt med sine tanker omkring, hvordan man kunne støtte opbygningen af en aktiv og myndiggjort landbefolkning.
Efter sit ophold på Shantiniketan fik Viswanathan et legat til USA, hvor han søgte at få større viden om selvhjælps grupper og socialt arbejde for de fattige. Under sit ophold fik Viswanathan kendskab til dansk højskolebevægelse, og han besluttede at besøge Skandinavien, primært Danmark, for at få et førstehåndskendskab til den danske folkehøjskole. Han opholdt sig i Skandinavien ca. 1 år, hvorefter han vendte hjem i 1955 for at begynde arbejdet med at sikre de fattige bønder og fattige håndværkere i Vellanad og omegn et bedre liv gennem oplysning og hjælp til selvhjælp.
Efter et års forberedelse og hårdt arbejde grundlagde Viswanathan sammen med sin kone Sethu Viswanathan i 1956 Mitraniketan - stedet for venner. Viswanathans håb var at gøre Mitraniketan til en uafhængig institution og en integreret del af lokalsamfundet, hvor de grupper, der havde været undertrykt i århundrede, ville få mulighed for at få ny viden og nye færdigheder og dermed mulighed for at få indflydelse på deres eget liv. Arbejdet skulle tage udgangspunkt i den indiske historie, gerne med inspiration af Tagore, Gandhi, og den traditionelle indiske læremåde, Gurukula, hvor elever og lærere levede og arbejdede sammen i et tæt fællesskab.
Noget af det første, der blev startet på Mitraniketan, var undervisningsaktiviteter for børn. Samtidigt udvikledes tankerne om oprettelse af andelsselskaber. Et af de første initiativer var at lave en sammenslutning af de traditionelle vævere for at sikre bedre afsætning af deres produkter. En anden var etableringen af en sparekasse, hvor Viswanathan og Sethu overbeviste folk om, at når de trods fattigdom kunne gemme lidt ris fra aftensmaden til om morgenen, så kunne de på samme måde gemme nogle få rupies hver dag som en opsparing til uforudsete hændelser. Viswanathan fik også etableret en landbrugsrådgivning, som hurtigt viste sin succes ved en større mælkeproduktion ude hos de fattige bønder. Han introducerede nye plantevækster, som var med til at gøre jorden i området mere frugtbar. Alt sammen initiativer, som havde meget stor betydning for den økonomiske situation for beboerne i Vellanad.
Gennem arbejdet med at organisere deres egne andelsforetagender og foreninger blev befolkningens viden og selvtillid øget, og de oplevede, at de ved at arbejde sammen og slutte sig sammen kunne forøge deres indtægt og få indflydelse på udviklingen i lokalsamfundet.
I 1991 fik Folkehøjskolernes Forening (FFD) kontakt med Viswanathan, idet han deltog i en international konference arrangeret i anledning af FFDs 100 års jubilæum. Viswanathan gav her udtryk for, at en af hans største drømme altid havde været at etablere en højskole på Mitraniketan. Ideerne blev udviklet i fællesskab over nogle år, og i 1996 fik FFD bevilget penge fra Danida til at støtte oprettelsen af Mitraniketan People’s College. Skolen har et 10 måneders kursus med en kombination af almene fag og håndværksmæssig træning, kortere kurser for folk fra frivillige organisationer i Kerala og husmødre på egnen omkring Mitraniketan. Mange har gennem disse kurser fået nye kompetencer og en tro på at de ved en egen indsats kan være med til at gøre en forskel.
Læs mere om FFD
22. februar 2008 at 17:41
Sikken en dejlig historie! Skønt, at noget så dansk som Grundvig viser sig eksporterbart og levedygtigt andre steder.
“Apres Viswanathan”, som vi siger i Armenien, “må han leve!”