Et stemningsbillede fra “Smokey Mountain”: en mega losseplads, hvor en stor del af affaldet fra det centrale Manila havner. Her bor og lever ca. 20.000 mennesker. I et ubeskriveligt svineri og en stank, der går gennem marv og ben.
Af Søren H. Sørensen, formand for Stairway Danmark
Under vores besøg på Filippinerne i november 2006 tilbragte min kone Vibeke og jeg en dag i Manila, inden turen atter gik hjem til Danmark. For at få et lidt bredere indtryk af storbyen hyrede vi en af hotellets biler for at bruge formiddagen på en “sightseeing” rundt i storbyen.
Vi forklarede vores chauffør Mike, at vi gerne ville se forskellige kvarterer i Manila. Fattige kvarterer, forretningsområder og mere velstående områder - for at få lidt mere forståelse for den baggrund, som mange af Stairway drengene har med sig.
Mike syntes, vi skulle se områderne ved de store broer. Under en motorvejsbro havde et stort antal mennesker slået sig ned i papkasser, under presenninger og plastiktelte. Jeg konstaterede, at det så måtte være hjemløse - og svaret kom prompte fra Mike “nej, det er deres hjem”.
Smokey Mountain
Et af de steder, vi havde bedt Mike køre os til, var “Smokey Mountain”, Manilas berygtede losseplads. Da vi nærmede os lossepladsen, kunne vi på afstand se, at vi skulle passere en bom og en bevæbnet vagtpost for at slippe ind på lossepladsen.
“Når vagten spørger, hvor I kommer fra, så sig: Departement of Health”, sagde Mike, da vi rullede hen mod vagtposten.
Det var åbenbart det, der skulle til; et øjeblik efter rullede vi ind på den enorme losseplads. Da vinduet var rullet ned, mens vi snakkede med vagten, fik vi en forsmag på den stank, der ventede os.
På jagt efter det brugbare
Det, er først slår én, når man kommer ind på området, er de enorme bjerge af affald - nogle steder op i mange meters højde. Der kommer næsten konstant en strøm af store skraldevogne, som tømmer affaldet ud på pladsen.
Omkring hver ny skraldevogn flokkes mænd, kvinder, og rigtig mange børn, som forsøger at samle brugbare ting sammen. Det kan være kapsler, dåser, ledninger og måske mad; alt, der overhovedet er brugbart, og som måske kan sælges.
Nogle bruger hænderne, andre har stokke, når der skal graves i affaldet. At imens driver en kvalmende og giftig røg over området fra de bål, der er tændt, og hvor man prøver at brænde noget af affaldet.
Ingen sanitet
Der er ingen sanitære installationer, en enkelt vandpost, hvor man kører ind til området, mange små primitive hytter direkte oven på affaldet - og børn er der også - endda nogle, der smiler og vinker.
Nogle få fotos blev det til - diskret taget ud af vinduet på bilen. Efter en halv times tid forlader vi igen området - skamfulde - på civilisationens vegne.
Kan vi virkelig ikke gøre det bedre? Og problemet er ikke nyt, det har stået på siden 1954.
Læs mere om Stairway
