Liste over PRs medlemmer
I Do Stafetten
Om kampagnen
Skabelon

Dans slaverne fri!

Vi var kommet med toget fra Nykøbing, og så os hurtigt omkring på STARS, før vi smed overtøjet i garderoben. Vi fik et nummer på ryggen med navnet på den bank, der skulle sponsorere 200 kr. til årets kampagne, for hver time vi svingede hofterne. Danseskoene var kridtet hjemmefra, så nu førte vejen bare ud på dansegulvet for at danse slaverne fri.

   

Af Lærke Bjerre, Operation Dagsværk

   

Operation Dagsværk er en organisation, der bygger på elevernes eget initiativ. Året igennem er organisationen fyldt til bristepunktet med deres ideer til fantasifulde aktiviteter. Alle med det formål at oplyse og skabe fællesskab omkring årets kampagne.

   

‘Dans slaverne fri’ var sloganet til en af de geniale af slagsen. OD-gruppen på Vordingborg gymnasium og hf havde lånt det populære spillested STARS gratis til dansemaratonet fredag d. 12. oktober 2007. Aftenen skulle være et produkt af den filosofi, at man kan vække et engagement i unge som gamle ved hjælp af dansens glæde.

   

De viste sig at folk i alle aldre dukkede op for at danse slaverne fri. Det syntes næsten som om det ene par dansede ivrigere end det andet, villige til at slide deres såler ned for gældsslaverne i Bolivia. Udover at danse freestyle med sin partner til DJ’ens toner, tilbød aftenen på ballondans, lancier og appelsindans. Man kunne, for det gode formål, investere i de hjemmelavede slikposer eller en sandwich, som OD’erne havde lavet til sultne sjæle.

   

Samtidig med at folk morede sig, kom hinanden ved og valsede natten igennem, kørte et oplysningsshow på en projektor. Diasshowet beskrev problemerne i Bolivia, som var vigtige at løse, og gav samtidig folk et godt indtryk af, at de havde et mål at danse for. Der kan være nok så mange problemer i verden, hvis ingen er der til at komme med løsninger. Derfor er det utrolig vigtigt at komme ind under huden på folk, og oplyse dem om nogle af de mange problemer.

   

Dette forsøgte Vordingborgs unge ved at kombinere dans og oplysning med et sponsorarrangement, der på en vellykket måde gav en positiv oplevelse for alle parter. I stedet for at skabe dårlig samvittighed over mangel på engagement blandt danskerne, var denne aften med til, ved hjælp af dansens forunderlige væsen, at skabe glæde og oplysning omkring nogle af verdens problemer, som vi i fællesskab skal løse.

   

Læs mere om Operation Dagsværk


Skriv en kommentar

Nyeste kommentarer
  • engescemfex: Christmas was on restarting shells or governor’s as the couldn’t offered off from the...
  • Mie Kruuse Meineche: Kære Tania Rørende historie. Barsk, men med håb! Hilsen Mie
  • Sana: I totally agree with you, very nice written, all facts. It is heart breaking to see Afghanistan like this.
  • Sana: Sometimes we form an idea of who people are by generalizing them which is of course not good. But this...
  • jimmy jørgensen: hej karina,vi boede osse en overgang på skolen i juelsminde,vi rejste rundt og samlede ting ind...
Kommentér historierne