For syv-otte år siden oplevede 28-årige Lynnet Walira fra Entebbe i Uganda, at der blev flere og flere forældreløse blandt de børn, der kom i den lokale kirke, hvor hun var leder af børnekoret. “Jeg kunne ikke holde ud og se børnene lide, og jeg besluttede at jeg måtte gøre noget for dem”, fortæller Lynnet.
Af Max Schrøder, Seniorer uden grænser
Sammen med fem andre voksne fra menigheden startede hun projektet Lunyo Orphan Support Project; nu er omkring 40 børn i alderen 1 til 15-16 år knyttet til projektet. I sommeren 2007 var jeg på besøg i Entebbe for at lave en aftale om et samarbejde mellem projektet og Seniorer uden Grænser.
“Kærlighed, omsorg og solidaritet, er de grundpiller vi udfører vores frivillige arbejde på”, siger Michael Lumara, der var med til at starte Lunyo Orphan Support Project, der drives med udelukkende frivillig arbejdskraft. Man kan ikke bare se på, at andre mennesker, og især børn lever under dårlige forhold, fortsætter han, og man må gøre det, man formår.
Omsorg, kærlighed og solidaritet i praksis
Projektets mål er, at støtte børnenes udvikling og lære dem nogle livsfærdigheder, således at de bliver i stand til at klare sig selv som voksne. Det gør man gennem forskellige aktiviteter; blandt andet ved, at man samler børnene i grupper, hvor de taler om de problemer de møder i hverdagen. Det sociale samvær børnene får ved et sådant møde hinanden og med de voksne, er vigtig, fordi de ofte lever en meget isoleret tilværelse. Børnene får også råd og vejledning af de frivillige, der ligeledes lærer børnene nogle de af færdigheder, de har brug for i hverdagen - det kan være, hvordan man reparer sit tøj, laver sund mad, dyrker sunde grønsager m.v.
De frivillige aflægger også hjemmebesøg, og giver individuel råd og vejledning til børnene og til de voksne, hos hvem børnene bor. En del af børnene bor hos en af bedsteforældrene, oftest hos bedstemoren, der må kæmpe en hård kamp for at forsørge børnene.
I Uganda er skolegang i underskolen gratis, men i praksis må forældrene betale forskellige ydelser til skolen, som eksempelvis penge til vedligehold af bygningerne og supplement til lærernes løn; det har de fleste af de forældreløse børn ikke mulighed for, og de frivillige prøver derfor at skaffe sponsorer til det enkelte barn gennem andre NGO’ere.
Lunyo Orhan Support har oprettet et lille værksted, hvor man laver vindues- og dørrammer og andet mindre svejsearbejde for lokale kunder; værkstedet blev startet efter et møde med børnene, fordi de ældste ønsker at lære at svejse, således at de kan skaffe sig en indtægt og blive selvforsørgende.
De aktiviteter man udfører i projektet er besluttet sammen med børnene. “Ved at børnene er med til at beslutte, de aktiviteter vi har, lærer de om demokrati, medbestemmelse, og mest af alt, at de er personer der har værdi” siger Lynnet Walira, “og vi kan se, at deres selvværd styrkes”, tilføjer Mikael Lumara.
Nogle af de frivillige har forældreløse børn i pleje
Lynnet Walira har således 3 søskende i pleje. Isak på 3 år, Jamina på 4 år og Vanessa på 6 år. “Børnene boede hos deres bedstemor, men hun er så gammel og svag, at hun ikke kunne skaffe mad til børnene, og så besluttede jeg, at jeg vil tage mig af dem”, siger Lynnet Walira. Ud over at give børnene mad og tøj, må Lynnet også betale skolepenge for de to ældste børn.
Mikael Lumara har 5 forældreløse børn i pleje. Den yngste er Moses på 5 år; begge Moses forældre døde af AIDS, og desværre er Moses blevet smittet, men hans livslyst er usvækket. Da vi afholdt et møde med børnene under mit besøg i Entebbe, kom Moses med sin far, som han kalder Mikael Lumara; Moses pande var fyldt med store sveddråber og han rystede af feber, men han ville være sammen med de andre børn. Efter at have spist lidt mad og hvilt sig et kvarters tid, dansede og sang Moses fornøjet sammen med andre børn. Moses får livsforlængende medicin fra TASO, en landsdækkende NGO, som Lunyo Orphan Support Project samarbejder med.
Det er desværre ikke alle AIDS ramte børn, der overlever. I januar måtte Mikael, Lynnet og Joycelyn, en anden af de frivillige, køre den 180 km lange og triste tur med en barnekiste. En mindreårig pige var død, og hun skulle, som det er traditionen i Uganda, begraves i den landsby, hvor hun er født.
Finansiering
Lunyo Orphan Support Project havde de første år kun de indtægter man kunne indsamle hos kirkegængerne; i 2006 fik man bevilget 10 000 kr. af Jyske Banks Almene Fond til køb af 4 køer og en tyr, således at man på sigt kan få en indtægt til projektet. Seniorer Uden Grænser har ligeledes støttet projektet med et mindre beløb i 2007. Indtægter fra svejseværkstedet er med til at holde de mest basale aktiviteter i gang; den store udfordring er, at projektet bliver i stand til økonomisk at klare sig selv.
Læs mere om Seniore uden grænser
