Liste over PRs medlemmer
I Do Stafetten
Om kampagnen
Skabelon

Tak for en stor oplevelse

Medical Camp i Kalambur. Udover de faste programmer vælger vi hvert år nogle projekter ud, som vi vil realisere. Både i 2007 og 2008 er der blevet samlet ind til vaccinationer. I 2007 var det 610 børn og voksne, der blev vaccineret mod tuberkulose, og i januar 2008 fik ca. 700 børn og voksne et stik mod smitsom leverbetændelse. Eva deltog og beretter om dagens forløb.

  
Af Eva Nielsen, kasserer i Dansk - Indisk Børnehjælp og tidligere volontør

   

Torsdag den 31. januar 2008 var dagen for den planlagte Medical Camp i Kalambur, med det formål at tilbyde vaccination mod smitsom leverbetændelse, for ca. 600 af områdets børn og voksne. Det var børnehaven drevet af Dansk - Indisk Børnehjælp, der stod for den praktiske del af begivenheden. Jeg var så heldig at kunne være til stede ved arrangementet som repræsentant for Dansk - Indisk Børnehjælp, og det var en fantastisk oplevelse.

   

Der var på forhånd sat en stor plakat og oplysningssedler op mange steder, og da informationer i et sådant lille samfund spredes via mund til øre, var også dem der ikke selv kan læse helt klar over, hvad der skulle ske. I børnehaven kunne man i dagene forud så melde sig til, blive registreret og få udleveret en lille seddel der gav adgang til selve vaccinationen.

   

Vaccinationsdagen startede kl. 9.30 med at Palani Kumar fra WCDS bød alle velkommen og takkede mig og Dansk - Indisk Børnehjælp, for at gøre dette muligt.

   

Dernæst iklædte jeg efter sydindisk skik det to fremmødte læger og sygeplejersker et lille tørklæde/sjal som en ærbødig tak for deres medvirken på dagen. De bliver betalt for deres arbejde, men det er en slags hæder man viser dem. Også jeg fik et sjal og så var vi klar til at påbegynde det egentlige, nemlig vaccinationen.

   

Ved døren til den store hal, hvor det hele foregik, sad en af børnehavens ansatte og førte til de tilmeldte til protokol. Alle de udleverede sedler var nummererede, så det var nemt at krydse folk af efterhånden, som de mødte op. Da mængden af vaccine er afhængig af personens størrelse, var de små sedler røde for børn under 10 år og grønne for dem, der var ældre. Det gjorde det nemt at dele folk op i de rigtige rækker ved ankomsten. Der var en grøn og en rød række.

   

Først blev alle undersøgt af lægen og gik så til sygeplejersken for at blive stukket. Det var meget, meget effektivt, og i løbet af ca. 2½ time var vi nået til vejs ende i forhold til det aftalte antal. Men der kom flere og stod uden for porten til “det forjættede land” - det skal man være af sten for ikke at blive påvirket af, og det er jeg ikke, så det blev besluttet at overskride kvoten med ca. 100!

   

Kl. 13 forlod lægerne stedet efter en succesrig dag og alle dem, der blev vaccineret, skal revaccineres to gange i løbet af de næste to måneder for at fuldende programmet.

   

Det var som nævnt tidligere en fantastisk oplevelse at være til stede og opleve den glæde der blev udvist over at nogen gør det muligt at beskytte sig mod sygdomme.

   

Jeg var meget benovet over, at der var så mange fædre med deres små børn - i et land, hvor det er mest normalt, at kvinderne tager sig af både børn og mand. Dagen efter fik jeg at vide, at det skulle jeg nu ikke imponeres særligt over, for det handlede om, at kvinderne var sendt på markarbejde! Ja, sådan kan illusionerne briste, men dejligt er det nu, at mændene alligevel får børnene vaccineret.

   

Tak fordi jeg fik lov at være med, og tak fordi så mange i Danmark har støttet programmet og gjort det muligt.

   

Læs mere om Dansk-Indisk Børnehjælp


Skriv en kommentar

Nyeste kommentarer
  • engescemfex: Christmas was on restarting shells or governor’s as the couldn’t offered off from the...
  • Mie Kruuse Meineche: Kære Tania Rørende historie. Barsk, men med håb! Hilsen Mie
  • Sana: I totally agree with you, very nice written, all facts. It is heart breaking to see Afghanistan like this.
  • Sana: Sometimes we form an idea of who people are by generalizing them which is of course not good. But this...
  • jimmy jørgensen: hej karina,vi boede osse en overgang på skolen i juelsminde,vi rejste rundt og samlede ting ind...
Kommentér historierne