Af Allan Hejnfelt, Tarup Ungdomsskole / Ungdomsringen
Ulandsarbejde er besværligt, tidskrævende - og koster. Nok kan der fås bevillinger her og der til arbejdet, men det er næsten uundgåeligt, at det også rammer ens egen pengepung. Jeg skal lige ringe til Afrika, jeg skal lige sende en pakke, jeg kunne jo også lige købe den her praktiske dims til dem dernede osv. osv. Og så er det jo omstændeligt eller umuligt at skaffe bilag på alle de småting, som dog bare løber op alt i alt. Og alligevel bliver jeg ved.
Jeg tog 10 elever i 15-16 års alderen med til Kenya - og det var bestemt ikke ferie på pæne hoteller. Hvilken nytte kan så unge dog gøre der?
Det var primitivt. Nogle gange sov vi kolortshytter. “Toiletterne” var et hul i jorden. Vandet var beskidt og forurenet. Og jo, mange af jer læsere kender nok disse forhold i et uland. Så hvorfor? Og så med børn?
Det gik trods alt godt. “Ok, det gik godt denne gang, men du gør det aldrig mere”, var min tanke ved hjemkomsten. Farligt, uhumsk, dyrt osv. Aldrig mere!
Indtil næste gang. Og næste gang. Og næste gang. Nu var vi oven i købet rodet ind i projekter blandt AIDS-smittede. “Idiot!”, tænker jeg om mig selv, hver gang vi kommer hjem, selv om det er gået godt hver gang. Indtil næste gang.
“Hvorfor bliver du ved?”, spørger jeg mig selv. Og andre spørger det samme. Jeg leder efter svaret. Der er nok kun ét: Jeg kan ikke lade være!
Og de meget unge elever? Hvad kan de dog stille op? Er det fis, ballade og dumhed fra min side at slæbe dem med helt til Afrika for at arbejde med AIDS-ramte børn og unge? Det vil mange nok mene, men en reaktion fra vores venner i syd lød: “What you did to us goes beyond what words could express.”
De unge bliver ofte spurgt, om de tror, at de kan redde hele Afrika. Et begavet svar fra en af de unge lød: “Nej det tror vi ikke, vi kan, men vi kan da starte et sted!”
Og hvorfor tager de unge med gang efter gang på trods af uhumske toiletter, mangel på enhver form for komfort, der kunne styrke deres naturlige teenageforfængelighed, væmmelige insekter på størrelse med en 747´er, mavekvababbelse, tidsplaner der aldrig holder bare lidt, mad der ofte smager mere af tennisbold end kød osv. osv. Svaret fra de unge lyder ofte: “Jeg kan ikke lade være!”.
Læs mere om Ungdomsringen
