En volleyballturnering for piger i Kabul skaber gensidig forståelse, respekt og tolerance.
Af Sameer Azizi, projektleder i Afghanistan for GlobalEduSport
Der har længe været interesse for at holde en intern venskabskamp mellem to Aschiana centres ældre piger. Torsdag d. 3. maj var så dagen. Jeg var blevet orienteret af den ene, Nadia, om, at hun havde fået lov til at samle alle de deltagende piger til Shash Darak, hvor volleyballkampen skulle spilles.
For mig at se var det en god mulighed for at få større sammenhold i det nu store sportsteam i Aschiana, hvor Nadia selv planlagde kampen, deltagerne, sted, tid osv. Desuden kunne jeg få et indtryk af hvor meget, der kunne organiseres, uden at jeg blandede mig.
Jeg mødte lidt uventet op og så, at der var stor aktivitet på banen. De to pigehold var hver især klar til kamp med træningstøj og sportssko på. Opvarmningen var i gang og volleyboldene fløj frem og tilbage.
Jeg lagde også hurtig mærke til at der var mindst 5-6 af de ældre Aschiana-drenge på banen, travlt optaget med en måler og hvide hænder af “kridt”. De kridtede banen op og den første tanke i mit hoved var KONFLIKT. Her var nogle piger, som langt om længe kunne samles for at spille volley mod hinanden og samtidig gjorde nogle drenge banen klar for at udnytte situationen og få spillet en god omgang drenge-volley, nu hvor der var blevet købt kridt og alt var klar.
Men som mange gange før blev jeg overrasket over disse unge gutter i Aschiana. Jeg spurgte forsigtig til, hvorfor de var optaget af at gøre klar til en volleykamp - og svaret var “fordi der skal spilles!”. Jeg spurgte om, hvem der skal spille og uden tøven svarede de “Pigerne”. Jeg kunne ikke rigtig forstå det, så gik videre med at spørge hvilke piger, hvorfor og hvorfor de her drenge gør så meget ud af det? “Fordi pigerne ydede en stor indsats, da vi havde den store turnering med de 5 organisationer, så tænkte vi at vi vil gøre gengæld”.
Jeg tænkte: “hmm, har vi ikke opnået vores pseudo-mål med lige rettigheder for mænd og kvinder, teamwork, respekt og tolerance?”
Jeg følte, det var en dejlig oplevelse at se pigerne samle sig sammen, glæden ved idræt, forståelse for samarbejde, respekt og tolerance gennem idræt - værdier som jeg tror, er meget svære at få lært uden et værktøj som idræt. Ingen tvivl om at en centerleder som Mr. Atiq har sat skub i processen, men stadig er idrætten værktøjet. Måske er det set før i Afghanistan - for mig var det bare en mindeværdi oplevelse.
Læs mere om GlobalEduSport
