Af Kirstine Krath Nielsen, 18 år, Ungegruppen Slænget, Ungdomsringen
Ungegruppen Slænget fra Tarup Ungdomsskole rejste i 2005 til Kenya for at besøge de unge i vores samarbejdspartner AIDS-organisationen Wind of Hope in the Desert. Her lavede vi blandt andet nogle billeder, som jævnligt bliver udstillet.
Én af historierne, vi brugte som inspiration, var “Den grimme Ælling” af H.C. Andersen i forbindelse med hans 200 års fødselsdag. Vi fik alle sammen læst historien op og satte os derefter til at tale om, havde den betød for hver enkelt.
Den første der startede var en dreng ved navn Moe. Han forklarede os alle, hvordan projektet Wind of Hope in the Desert var et paradis, for han havde tidligere levet på gaden. Derefter talte de andre efter tur.
Men den person, der trådte mest frem, var Peter. Han er 100 år af sind, men bor i en drengekrop, der ligner én på 12. I virkeligheden er han 18 år. Peter har HIV/Aids. Tidligere gadedreng og barneprostitueret. På gaden levede han af, hvad der nu var at spise fra selve den jordede vej. Det første år jeg mødte ham, stod han selv frem og fortalte, at han var smittet, det var faktisk under denne udveksling af tanker omkring historien, at han kom ind på det. Han forklarede, at selv om han var smittet, gjorde det ikke nogen forskel på, hvem han var. For inden i følte han sig allerede som en smuk svane.
Peter er en smuk svane. Altid glad, strålende og varm af hjertet. Selv om han har haft megen modgang, og stadig har det på grund af sin sygdom, er han en smuk personlighed.
Mennesker som disse møder man desværre sjældent. Og hvad, der er endnu mere sørgeligt, er at man oftest skal rejse flere tusinde kilometer for at møde dem. Og i værste fald ved man aldrig om de stadig er i live næste gang, man kommer for at se dem.
Når man tilkobler sig et projekt som Slænget, skal man have mod. Ikke mod, som vi ser i film, men det mod, som vi møder, når ens ven ligger syg, eller man skal stå frem og sige noget, der ligger en på hjertet.
Peter er en helt. Et forbillede, som jeg ofte bruger. Når jeg tænker tilbage på de tårer, han fældede, da han fortalte om sin sygdom, stikker det i hjertet. Det mod, han udviste, da han indså og opgjorde for sig selv, at han var syg, er utroligt.
Selv om vi måske ikke kan mærke det i Danmark, så gør Peter en forskel. Dét at han ser sin frygt i øjnene, er noget hele verden skulle tage at lære noget af. Mest af alt er han et strålende eksempel på, at der er så meget mere i verden end bekymringerne om pletten på skjorten.
Det, vi har brug for, er flere helte. For det kan godt være, at vi ikke kan redde hele verden, men vi kan starte et sted. Slænget har startet i Kenya i byen Isiolo.
Læs mere om Ungdomsringen
