Af Annica, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
I efteråret 2006 gjorde jeg noget som ville komme til at føre til mere, end jeg dengang forestillede mig. Jeg tilmeldte mig netværket Hospitality Club (HC), et netværk for folk der gerne vil møde mennesker fra andre lande. Gennem dette netværk fik jeg kontakt til Yasser Al-Haj fra Betlehem, Palæstina, og starten på noget fantastisk.
Til hverdag er jeg leder af Dagskolen på Bustrup Hovedgaard, en lille skole for børn og unge med særlige behov. Yasser bor i Deheishe flygtningelejren udenfor Betlehem og er leder af Karama Organization, en NGO som arbejder med at skabe gode betingelser for børn og unge i lejren. Vi blev hurtigt enige om, at der var oplagte samarbejdsmuligheder for os.
Efter en del diskussioner besluttede vi at “gå efter” en sommerlejr i Danmark for en gruppe af de palæstinensiske unge. Uden at ane om det var muligt, kastede vi os ud i forberedelserne. Jeg sendte ansøgninger til alverdens fonder, organisationer, privatpersoner, virksomheder og skoler.
Yasser skaffede pas, visum, tilladelser fra forældre og alt andet praktisk. Tiden var knap, vi havde mindre end 3 måneder til det hele. Den eftermiddag, hvor jeg hentede gruppen fra Holstebro banegård, var derfor en stor dag. Vi gjorde det!
Yasser havde 9 unge med, 6 drenge og 3 piger på cirka 15 år. Kun en enkelt af de unge havde tidligere rejst udenfor Palæstina. De fleste havde aldrig været længere end 20 km væk fra Deheishe, hvor cirka 16.000 mennesker bor på 1.kvadratkilometer og 65 % af dem under 16 år.
Mødet med Danmark
De unge palæstinenseres møde med Danmark var overvældende. Selvom de havde rejst i næsten to døgn, var der slet ikke tale om at sove. Vel fremme på Bustrup, skulle alt prøves af, trampolinen, fodboldbanen, naturen - tænk at have så meget plads. Inden sengetid kom instrumenterne frem, der blev spillet og sjunget arabiske sange. Et meget bevægende øjeblik for mig.
Gruppen blev i Danmark i næsten en måned. De havde base på Bustrup, hvor de hurtigt fandt sammen med vore elever og følte sig hjemme. Programmet bestod af en række gode fællesoplevelser, som et stort sportsstævne, en tur til Skagen, kunst og musik. Derudover kom de på rundtur i Danmark. De oplevede landet og havde samtidig en række arrangementer blandt andet på de Tvind skoler, som havde støttet sommerlejren økonomisk. Uanset hvor de kom, gjorde de dybt indtryk på alle, unge som voksne. Fulde af energi optrådte de med dans, sang, musik og et lille bevægende teaterstykke. Yasser fortalte også hver gang om Palæstina, med billeder og historier fra deres virkelighed derhjemme.
“Der var alvor bag musikken, dansen, den lille sketch, de fremførte. Det er unge, der er under okkupation. Unge, der er ofre for vor tids apartheid. Unge, der er vokset op med krig. Der er frataget deres land. Unge, hvis fremtid ignoreres af vore - de vestlige landes medier. De medier, vi tror holder os underrettet, men som nøje har udvalgt, hvilke nødråb, vi må høre,” skrev Siri Holmebak fra Dagskolen på Tvind efter deres besøg af gruppen, og hun fortsatte:
“Men det var ikke offer-roller, de udstrålede. Tværtom. Det var flot, det de præsterede. Drengene dansede på en lang række med inciterende rytmer og smægtende fremmede toner fra strengeinstrumentet. Palæstina-tørklæder og ens T-shirt. De dansede med en energi, der sitrede i hele rummet. De lavede formationer og hop, faste trin, der trommede i gulvet mens deres ansigter glinsede af sved. De smilede beslutsomt til hinanden og til os. Senere kom skuespillet. Her var pigerne også med. Det viste, hvordan deres stemmer ikke kan druknes, deres musik ikke stoppes og deres trommer ikke dulmes. Til sidst stod de alle sammen der oppe foran tavlen. Med lys i hænderne og sang om deres drøm om Palæstina. Det var godt lavet. Ikke bare teknisk, kunstnerisk. Men hele deres hverdag i flygtningelejrene, deres historie, og deres dybe ønske om at få lov til at leve et godt liv lå bag hver strofe, hver bevægelse. Det var en helt almindelig fredag formiddag på Dagskolen i Tvind. Den endte med at blive noget helt særligt. Og deres blikke sidder stadig i vores hjerter”.
Unge danskere ser egne vanskeligheder i nyt perspektiv
De sidste dage inden hjemrejsen lavede vore elever sammen med de palæstinensiske unge et stort, flot mosaikbillede. Et monument over et møde mellem to verdener. Et møde som gav os alle sammen så meget. De unge palæstinensere fik et væld af oplevelser, de tidligere kun havde drømt om.
“Jeg er Ghassan fra Karama i Palæstina. Jeg besøgte Danmark og har set at der er virkelig dejligt og smukt. Jeg besøgte også den dejlige skole Bustrup og fik rigtig mange nye venner, og jeg savner dem så meget. Jeg elsker Danmark, fordi livet der er så frit. Der er ingen soldater, der er mange træer og god plads mellem alle hjem. På den måde er det meget forskelligt fra i Palæstina og flygtningelejren, hvor jeg bor - der er så meget plads i Danmark. Jeg ønsker, at jeg en dag kan komme tilbage til Bustrup. Til sidst vil jeg sige til alle mine venner på Bustrup. Kære venner, glem mig ikke,” sluttede Ghassan på 16 år af.
For vore egne elever er verden efter mødet med palæstinenserne blevet så meget større. De har fået nye venner. Venner som lever en totalt anden tilværelse, under vanskelige forhold. Det sætter deres eget liv i Danmark i et nyt perspektiv. Det har gjort dem interesserede i at lære mere, at forstå og mange af dem har også fået et ønske om at gøre noget for at hjælpe andre.
Livet har fået ny værdi
For mig personligt har mit liv efter mødet med palæstinenserne fået en ny dimension. Ugentlig er jeg i kontakt med de unge palæstinensere, og jeg mærker, hvor stor betydning rejsen til Danmark har haft for dem.
Jeg har nu et brændende ønske om at gøre mere for at støtte mine nye venner og deres folk, som har fået en stor plads i mit hjerte. Dette har ført mig til Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Her har jeg fundet en gruppe ligesindede, som jeg nu er sammen med om at gøre noget.
Naturligvis er Yasser og jeg også i fuld gang med at planlægge og forberede dette års sommerlejr med en ny gruppe unge palæstinensere. Selvom jeg bruger meget tid og mange kræfter på dette arbejde, så har det i den grad fyldt mig med energi og mit liv med ny værdi!
Læs mere om Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
Yderligere oplysninger:
www.karama.org
www.bustrup.dk
Film om projektet: http://video.google.com/videoplay?docid=-4634981013588745729&hl=en
14. april 2008 at 13:13
En smuk og rørende historie. Hvor dejligt, at disse palastinensiske unge kan opleve dage med fred. Hvor må vi ønske, at de en dag får deres eget land og kan leve trygt der. Det er godt, der er folk som dig, der støtter dem i kampen.
Gudrun Awa Jørsing